Google anmeldelser
5.0
Baseret på 9 anmeldelser
×
Facebook anmeldelser
5.0
Baseret på 4 anmeldelser
×
js_loader

Søgeordsanalyse!

Hvad søger dine potentielle kunder efter i Google? Hvordan og hvorfor? En søgeordsanalyse hjælper dig med at møde folks søgehensigt.

Søgeordsanalyse

Søgeordsanalysen er selve fundamentet for ethvert SEO-arbejde og bør være det første du sætter i søen ind en du bruger tid eller penge på andre ting.

Når du ved, hvad mennesker søger efter i din niche eller branche, hvor mange der søger, hvilke ord de bruger (hint: det er ikke nødvendigvis de ord, du tror), så kan du opbygge dit website og dets tekster, så du møder både Googles ønsker og ikke mindst de mennesker, der søger i Google – altså dine potentielle kunder.

Det klassiske eksempel på forskellen mellem ens egen idé om hvilke søgeord der er vigtige og de reelle søgeord, som brugerne anvender er VVS’eren, der gerne vil ranke på “armatur”, men hvor analysen viser at der er dobbelt så mange der søger efter “vandhane”.

En søgeordsanalyse sikrer blandt andet, at du ikke taler fagsprog til lægmand.

Billedet til venstre viser, hvor vigtig en søgeordsanalyse er. Hvorfor kun gå efter de 2.600 der søger efter “armatur” hver måned, når der også er 4.300 der søger efter vandhane og 5.900, der søger efter “blandingsbatteri”?

I det perfekte SEO-arbejde vil vi trække trafik fra alle tre søgeord + alt fra den lange hale.

Den korte og den lange hale

Short tailNår vi arbejder med SEO, taler vi ofte om short tail og long tail-søgeord.

Hvis vi bliver i VVS-eksemplet, så er short tail-søgeord de meget brede, populære søgeord som f.eks. “vandhane”.

Men prøv engang at overveje hvor mange årsager der kan være til at en person går på Google og skriver “vandhane” i søgefeltet.

Måske vil hun…

  • købe en ny vandhane
  • finde en guide til at skifte pakning selv
  • bare lige se hvilke modeller der findes
  • finde svar på hvorfor det hedder vandhane
  • finde et billede til en skoleopgave

Eller 117 andre mulige årsager.

Det er det, vi kalder for search intent eller på dansk: søgehensigt. Altså hvad er brugerens hensigt med en søgning.

Hvis du gerne vil sælge vandhaner, er det ikke altid værd at bruge krudt (og penge) på at ranke på ordet “vandhane” fordi brugeren kan være mange steder på købsrejsen, når hun laver den søgning – og ikke nødvendigvis overhovedet ønsker at købe en ny vandhane.

Ville det ikke være bedre at ramme de mennesker der søger efter “køb ny vandhane”, “hvad er den bedste vandhane?” eller måske “Hansgrohe Axor Starck vandhane”?

Ovenstående er eksempler på søgninger fra personer, der har en købshensigt. Det er også søgninger der er færre søgninger på og dermed er nemmere at ranke på. Nogen gange er det bedre at fokusere på færre kvalitets-leads end megen trafik af blandet kvalitet.

Det bedste er, at det ene ikke behøver at udelukke det andet.

Hvis du begynder med de lavthængende frugter og long tail, vil du styrke dit website og henad vejen også komme til at ranke for de større, mere brede søgeord.

Helt nyt website eller eksisterende forretning?

Uanset om du lige har startet dit website eller du har en eksisterende forretning, har du brug for en søgeordsanalyse. Der er lidt forskellige indgange til analysen alt efter hvor du er i processen.

Er det et helt nyt website, skal der laves et grundlæggende stykke analysearbejde. Dette inkluderer blandt andet en analyse af branchen og konkurrenterne. 

Har du en eksisterende forretning kan ovenstående kombineres med analyse af eksisterende data fra websitet.

Lavthængende frugter

Lavthængende frugterDet første sted, jeg anbefaler at sætte ind ved et eksisterende website, er at lede efter lavthængende frugter.

Nej, det er ikke æbler.

Måske har du øjnene på store, vigtige søgeord med mange søgninger. Det har dine konkurrenter også, kan jeg afsløre.

Selvfølgelig skal du gå efter de vigtige søgeord, men hvad nu hvis der også var et sted, du kunne sætte ind og opnå resultater med en langt mindre indsats?

Når jeg leder efter lavthængende frugter på et eksisterende website, finder jeg først alle de søgeord, som websitet allerede ranker på, og filtrerer de søgeord frem, der ikke er stor konkurrence på, som har en kommerciel værdi for websitets ejer, og som måske ligger på side 2 eller 3 og blot behøver et lille skub for at komme på side 1.

Når du har styr på dine søgeord...

Efter søgeordsanalysen er på plads, kan du gå i gang med at skrive tekster til dit nye website eller forbedre teksterne på dit eksisterende website.

Her anbefaler jeg at begynde med en avanceret onpage-rapport for at finde ud af præcis hvad Google leder efter for et specifikt søgeord.

Jeg kan hjælpe dig med både onpage-rapporten og med teksterne.

Avanceret onpage SEO

Jeg optimerer dit website som Google gerne vil have det - baseret på data og analyse ved hjælp af benchmark SEO. Ikke på gætværk eller gamle tommelfingerregler.
Læs mere her

Tekster, der ranker og konverterer

Jeg skriver tekster, der ranker i Google, men stadig fanger læseren. Jeg kombinerer ordkraft med maskinkraft og skriver efter den helt rette opskrift.
Læs mere her

Skal jeg hjælpe dig med søgeordene?

Vil du gerne vide mere om mine søgeordsanalyser – eller bare hurtigt i gang?

Udfyld formularen herunder, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Andre ydelser

Linkbuilding

Jeg har mange års erfaring med linkbuilding og rådgiver dig objektivt, analyserer din linkprofil og agerer broker for at styrke din hjemmeside.

Avanceret onpage SEO

Jeg optimerer dit website som Google gerne vil have det - baseret på data og analyse ved hjælp af benchmark SEO. Ikke på gætværk eller gamle tommelfingerregler.

Tekster der ranker

Jeg skriver tekster, der ranker i Google, men stadig fanger læseren. Jeg kombinerer ordkraft med maskinkraft og skriver efter den helt rette opskrift.

Søgeordsanalyse

Hvad søger mennesker efter og hvad er deres hensigt? Hvad ranker dine konkurrenter på? Jeg laver et roadmap over hvilke søgeord du skal arbejde med.

WordPress-udvikling

Jeg bygger lige det du ønsker dig med WordPress, Elementor og JetEngine. Websites fra bunden - med eller uden avanceret funktionalitet.

Social Fortress

Byg brand og trust omkring din affiliateside med et af mine sociale fæstningsværker. Jeg tager din affiliateside fra hobbyprojekt til brand.